Første hele dag med Sigrid

Det er sjovt så hurtigt man vender sig til tingenes tilstand. I dag er det som om at Sigrid bare altid har været her, selvom hun jo stadigvæk er helt ny, helt ukendt og konstant overrasker os.

Vi sov hvis alle mere eller mindre uroligt i nat. Alle på nær Sigrid. Det er godt nok hårdt at blive storesøster og det er hårdt at blive forældre. Vi var trætte i går aftes, men kunne ikke sove. Hver en lyd fra det lille menneske der lå imellem os, fik os til at vågne eller rettere ikke kunne sove.

Ida og Noa er fuldstændig forblændet af deres nye søster. De går igennem ild og vand for at behage hende, og kappes om at give flaske, blande grød og hente bananer til mos. Hun er deres og de er forelsket i den lille pige til op over begge øre.

Sigrid er et livstykke. Hun er her efter 24 timer begyndt at reagere på sin nye tilværelse. Ikke med gråd, men med en kræven at vi alle 4 er indenfor synsvinkel. Hun skal helst ha’ den fulde opmærksomhed eller hun begynder at klynke. Noget er tidlige primadonnatendenser, som måske kommer når 4 mennesker ligger på maven for en, men andet er også en del af hendes sind. Hun er hvis skabt til at være yngstemand.

Vi var det officielle program igennem i dag. Normalt trækker den del tænder ud, men vores guide er yderst effektiv, så han fik os to familier igennem registrant, fotograf og notar på under 50 minutter. Virkelig imponerende når man tænker på at der var 30 amerikaner der ventede sammen med os. Penny kan sit kram, og vi er nu i henhold til kinesisk ret, Sigrids familie.

Vi fik i dag lejlighed til at stille spørgsmål til børnehjemmet. Det var en bevæget repræsentant der med tåre i øjnene tog afsked med sin lille pige, og det var meget bevægende.
Sigrid sagde farvel og kvitterede med at kaste sig tilbage i vores arme, og har været som forandret siden da. Lattermild og MEGET aktiv.

Da vi fik Sigrid i går, havde hun et fint antikt smykke om halsen. Det var hendes plejer der havde givet hende det med på rejsen, med ønske om held og lykke og som bevis på deres kærlighed til hende. Meget meget fint.

I dag fik vi en kopi af den seddel som Sigrids Kinamor havde efterladt hos hende. Med den konkrete fødselsdato og tidspunkt angivet. Vi fik en CD-ROM med billeder fra hendes første dag på børnehjemmet og frem til i dag og vi fik en CD med børnemusik som Sigrid plejede at lytte til.

Vi fik en beskrivelse af en lille pige, som har været elsket og afholdt. Som er gået lige i hjertet på alle som møder hende og som vil blive savnet der hvor hun kommer fra.
Vi fik en masse dejlig information om Sigrid, som kan hjælpe os til at forstå hende, nu og i fremtiden.

Men ellers er hun en lille vildkat. Hun kaster sig ud i leg med de to store. Hun har gå på mod og hun filmer med os så vi er ved at omkomme af grin.

Hun spiser så det er en fornøjelse, sover lige nu uroligt, men er ellers et meget nemt barn.

Hun er sød dejlig og noget så kær. Hun har taget sine første spæde skridt i dag, og kommer konstant med glade tilråb og udbryd. Vi føler os meget meget heldige. Vi har endnu engang fået en lille stjerne, en køn køn pige og en vildbasse der kan matche de to vi har i forvejen.

Hun er perfekt hende lille Sigrid.