Glad som solen

I går kravlede Sigrid rundt – i dag går hun. Hun går ikke sikkert, men som et barn nu går når de første spæde skridt bliver taget. Vi er glade for at vi fik den del af hendes udvikling med også.

Proceduren her i Kina er over, ikke mindst takket været super effektive Mr. Penny. Ja trods navnet er der tale om en ung mand, som virkelig kan få en igennem systemet på hurtigst vis, dejligt med en selvtænkende effektiv kineser, dem er der ikke mange af.

Vi venter nu bare på Sigrids pas, vi får det på onsdag. Derefter er det visum og så hjem. Vi har det godt. Vi nyder opholdet og hinanden, men glæder os alligevel til at komme hjem. Nok mest til mere plads. 14 m2 er ikke meget for en familie på 5 at leve på, og vi gør vores til at vi kommer ud.

Men Sigrid skal trods alt sove, hun skal ha’ en del ro og vi forsøger at holde hendes rytme, og det betyder at vi i dag, foruden politistationen, kun har været her.

Vi har nærstuderet billederne fra CD rommen vi fik af børnehjemmet. Det er en ret unik gave. Der er billeder af Sigrid hvor hun er helt spæd, den del af hende er speciel at ha’ fået med og vi ville ønske vi også havde den på de to store. Det har vi ikke og vi kan intet gøre ved det.

Ellers har Sigrid i dag fået sit første bad. En, tør vi godt sige, udfordrende opgave. Ida og Noa var i bad sammen med hende, og pludselig flyder der brune klatter rundt i vandet. Det varme vand gjorde underværker ved hendes lille mave, så den del fungere altså også. Måske ikke den lækreste oplevelse for hendes medbader, og vi har nu indtil hun beviser hun er tæt, besluttet at hun får bade alene.

Der er ikke de store oplevelser at skrive om, her sker ikke så meget. Men vi suger vores lille pige til os, vi forsøger at finde ud af hvem hun er, og forundres konstant over hendes fantastiske væsen. Hun er en glad, MEGET livlig lille pige. Hun hviner og hujer af de store, hun græder hvis vi sætter hende og hun er en lille hyrde, der vogter os hvor vi går. Hun skal helst kunne se os alle 4, så det bliver en prøvelse for hende, når Henrik både fredag og mandag skal på arbejde og være væk 2x14 timer.

Hun vil ha’ sin vilje og får hun den ikke hyler hun op. Ikke meget anderledes end mange andre børn, men morsomt at iagttage, da det er tydeligt at det ikke bunder så dybt. Så snart der bliver givet efter lyser hun op som en lille sol.

På Kinesisk betyder Si(g) Ri(d) glad for/som solen, og intet kunne passe bedre, for hun er en glad lille smilende sol, som kun forstummer når hun for gud ved hvilken gang bliver mødt af et kamera, ellers er hun ikke bare et stort smil, men en kæmpe grin.

Vi har talt med et par personer med fingeren på adoptionspulsen her i Kina. Alle som en tilskriver OL de manglende børn til frigivelse. Alle siger at børnene er der, men at man ud af til nu skjuler dem. Alle forventer at ventetiderne på barn fra Kina falder så snart man er på den anden side af OL. Indtil da er der hvis ikke mange der tør spå om hvad der sker, for det er hvis ikke for meget at sige, at CCAA arbejder for megen nedsat kraft. Hmmm måske man så skulle overveje en nr. 4 efter OL hvis det viser sig at holde stik? Eller måske vi bare skal stoppe mens legen er god – rigtig go’.

I morgen tager vi nord for byen. Trods det kolde vejr, vinden den bider og besværet ved at skulle tiltuske os mad fra morgenbuffeten og den lokale seven elleven, skal vi ud. Vi er på vej mod hotelkuller alle som en, og det må der rettes op på.

I morgen går turen til De Hvide Skyers Bjerge, hvor vi også var for 5½ år siden med Keld og Lotte og lille Sofie. I morgen er der ikke fare for hedeslag, så vi tør godt. Vi glæder os til endnu en dag med Sigrid og endnu en dag med minder fra sidst vi var i Guangzhou.

Dagens billeder er fra Sigrids første dag på børnehjemmet og fra hendes sidste. Sikkert er det, at hun har haft en fin tid der og det er vi taknemlige for.