Vi har i dag modtaget den endelige rejseplan fra AC. Tiderne ser ud som om de holder.
Den 14/1 kl. 15.00 lokal tid (8,00 dansk tid)
Vi får Sigrid, møder hendes plejer og lederen fra børnehjemmet og får afleveret de officielle gaver:
1 stk til Børnehjemmet. Normalt er man mange til at dele denne udgift og kan derfor give store gaver (vaskemaskine, cykler, gåstole air condition eller ligende) Vi er kun os denne her gang, og børnehjemmet mangler INTET. Et rent luksusproblem for et børnehjem i Kina, men det eneste de kan komme i tanke om at de kunne ønske sig, er vitaminpiller og dråber. Hmmmm lidt sølle, jeg tror vi kaste ros over noget H. C. Andersen på kinesisk, der er store børn på hjemmet og de får dagligt læst højt og sunget sange med.
2 gaver til de primære plejer. Disse er fattige, vildt fattige og penge er en okay gave at gi. De får 100 yuan (75 kr) hver, hvilket er 1/3 af deres månedsløn. Vi krydre gaven men lidt dansk tingel tangel, en den slags man syntes er pinligt at gi’, men som man i Kina elsker at få.
1 gave til sekundære plejer: Chokolade, det kan deles og hvem ville ikke elske at snuppe en pause med lidt chokolade, væk fra alle de børn der bare venter på at de også får en far og en mor?
1 sæt erstatningstøj. Selvom udsalgsfeberen raser i Danmark, køber vi i Kina. Der kan vi få det de vil ha’ så sådan må det blive, splitpans og akryl. They like it.
1 gave til Mrs Gao: Dette er helt udenfor det officielle gaveprogram, men Mrs. Gao er hende der off the record forsynede os med de vidunderlige nye oplysninger og billeder om og af Sigrid. Den slags vil vi godt belønne med et eller andet brugbart. Kineserne elsker, forstå det eller ej, at svælge i udenlandske magasiner og turistbøger, måske en bog om Danmark, et postkort af kronprinseparret og et jubilæumsnummer af Billede Bladet vil være på sin plads? Eller også den nye boge om København fortalt på en ny måde kunne være noget. Så må Århus vises frem i postkort form.
Bonusgave. Billeder af Sigrids danske hjem og hendes familie her. Og ja, vi mener hele den danske familie, også dem der normalt protestere når kameraet hives frem – farmor! Den slags billeder er åbenbart og forståeligt nok, noget der gør lykke. Plejerne og børnehjemmet vil gerne vide så meget som muligt om det sted deres børn skal hen. Så selvfølgelig vil vi vise hvad vi tilbyder deres barn, nu hvor hun er vores.
Efter overdragelsen, taler, bukken og tak, drager vi tilbage til The Victory og vil bruge resten af dagen på at finde ud af hvad Sigrid lige er for en lille trold. Og her håber vi så på, at hvis vi ikke kan bløde hende op, at tilstedeværelsen af de to nybagte store kan bevirke, at Sigrid ikke går helt fra hinanden i savn og afmagt over der er hent hende.
Den 15/1 kl 9.00 lokal tid
Procedurestart hos CAB. Her er det så man i sit stille sind håber på en rolig nat forinden. Vi skal hos CAB til samtale hos først notar og så registrant, hvor vi skal føre vores sag. Nå ja sag og sag, det er hvis mere af navn end af gavn.
Vi skal hvis bare sige at vi ikke vil slå hende, ikke vil forlade hende, vil sikre hende medicinsk behandling om hun måtte få brug for det, argumenter lidt for at vi skal ha’ tre børn, fortælle hvorfor vi valgte Kina. Erklære at vi er tilfredse med det barn vi har fået (kan I se vigtigheden af at hun sover igennem den første nat?) og hvad de ellers finder på at spørge om.
Der skal tages et fint foto, forhåbentlig bedre end de 2 andre gange, og så forlader vi stedet som Sigrids forældre i Kinesernes øjne.
Den 16/1 ikke angivet tidspunkt
Politi for ansøge om pas, og så er det ellers bare at vente og vente og vente på at passet bliver færdigt så vi kan komme hjem.
På sin vis har vi ikke travlt, for tiden i Kina er den rene ferie i forhold til hverdagen i Danmark, hvor den igen står på madpakker, lektier, indkøb, vasketøj og rengøring. I Kina er det driver livet og tid til at blive en familie på 5 der hersker, og det er slet ikke så tosset endda.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Anne og Co.
Det er fredag eftermiddag i Dk. og jeg sidder allerede og refresher jeres hjemmeside selvom jeg ved I sidder i flyveren lige nu!!!
Spørg lige om jeg er spændt... :-)
Knus fra Christina
Send en kommentar