Sidste post fra Kina. Vi er nu alle ualmindelig meget klar til at tjekke ud og rejse mod Danmark.
Det har været en fantastisk nem tur. Ingen problemer med børnene og kun gode minder. Ikke at de andre gange har manglet de gode minder, men de to andre ture af denne her art, har også været fyldt med bekymringer, som vi denne her gang har været forskånet for.
Nu er det hjem til hverdag, og vi glæder os. Ida er syg af hjemve, Noa hænger i gardinerne af hjemve og Sigrid trænger til mere plads at udfolde sig på.
Men det er også med vemod vi rejser hjem. Vi fjerner Sigrid fra det land hun har kendt, den lyd hun har hørt, de dufte der har vagt hendes sanser og alt det som hun kommer af. I dag er hun kineser, i morgen er hun dansker (eller så tæt på som man kan være inden den endelige adoption går igennem), det er da en underlig tanke.
Måden Sigrid har taget imod os på, fortæller os at hun er afklaret med situationen og vi er nok de eneste der har de ambivalente følelser omkring vores handling. Men vi ved at det bliver endnu engang med våde øjne, at vi forlader det land der har givet os det største og smukkeste vi nogensinde har fået – Ida, Noa og Sigrid.
Det startede med Mao Mei Xi, den smukke gode begyndelse, så kom Wu Zhao Ling, Den der synger klogt og vi rejser nu hjem med Shan An Xiang, Bjerget med den rislende bæk som sendes ud i verden med ønsket om et glad og ambitiøst liv. Ringen er sluttet og vores lille familie er komplet.
Vi har haft gevaldige internetproblemer. Vi kan godt sende indlæg til vores blog, men ikke se dem. Vi kan ikke komme på vores mail, kun se at der er kommet mail. Vi er sikre på at der både på mail og på bloggen gemmer sig mange skønne ord, fra alle jer der har fulgt os langt mod øst efter Den Tredje. Vi vil glæde os til at kunne læse og gemme hvad I har skrevet. 1000 tak på forhånd.
Vi glæder os til at se venner og familie i lufthavnene. Først i Kastrup og siden hen i Tirstrup.
Og lad så dette bliver det sidste for denne gang og de sidste ord på denne blog. I morgen vender vi tilbage til vores helt almindelige liv som ikke bliver flashet i cyperspace, for sådan trives vi nu en gang bedst……
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
og en million tak til dig, Anne, og din familie, for at vi fik lov at fölge med på denne fantastiske tur. hun er klog, hun lille Sigrid, det ser ud til at hun med det samme har indset at dette bare er det rigtige, sådan skal det bare være. fortsat al held og lykke med jeres dejlige piger.
kh.fra Island
Frida
Kære Anne og familie,
Tusind tak, fordi I gav os muligheden for at følge med på denne dejlige rejse.
Jeg ved, at I får det godt i Danmark allesammen og ønsker Jer en rigtig god rejse hjem.
Glæder mig til at se og høre bare en lille bitte smule ind imellem :-)
Tak fordi, jeg lærte Jer at kende,
Knus fra PiaT-Malmö
Kære alle 5
Tak for at vi måtte følge jeres rejse efter Den Tredje.
Jeg kan godt forså jeres vemod. I fjerner Sigrid fra Kina og alt hun har kendt. Men I giver hende det smukkeste man kan give og det hun allermest har brug for, nemlig en mor, en far og to dejlige storesøstre.
God rejse hjem og vi ses i morgen!
Knus fra Christina
Det har været en fantastisk oplevelse at følge jer, at se billederne og være en lille smule med i Kina.
Nu er I ifølge tidsplanen ankommet og turen er forhåbentligt forløbet gnidningsløst. Skønt vejr at komme hjem til, men sådan er det så bare....
Rigtig god weekend til jer, rigtig god hverdag, må det blive en helt vidunderlig og dejlig barsel for jer alle.
kh Linda
Kære alle fem
Sikke en rejse, sikke oplevelser og sikke fem. Dejligt at følge jer på vejen. OG rigtig, rigtig velkommen hjem i morgen.
kh
Irene
Åh kære Anne... det er først nu at endnu et eventyr i jeres liv begynder. Det samme gælder lille Sigrid og hendes skønne søstre. Ih hvor jeg glæder mig til at vinke til jer i morgen.
De største krammere fra Estrid
Tusen takk for at jeg fikk lov å følge med dere, jeg har storkost meg, og er også rørt til tårer... Det har vært skjønt å få bli kjent med dere, barna og Sigrid. Gleder meg til å følge med videre i din vanlige blogg :-)
God tur hjem!
*klem*
Mange, mange tak for at jeg fik lov til at følge jer på rejsen efter "den tredje".
Det har været dejlig læsning og skønne billeder - og jeg har nærmest kunne dufte, mærke og føle Guangzhou.
Rigtig god hjemrejse.
Kærligst
Linda og Bella Li
God tur hjem til DK som en ny samlet familie på 5. Tusinde tak for at have ladet os komme indenfor og følge dagene i Kina. Det har været helt enestående!
KH Britt
Kære alle fem!
Nu er I på vej - et kapitel er afsluttet og et nyt kan begynde. Håber I fik taget en smuk og uforglemmelig afsked med Kina for denne gang. I drager hjem med en dyrebar last! Jeres tre smukke piger, som nu skal hjem og rigtigt finde egne og andres roller i hjemlige omgivelser. Mon ikke storesøstrene holder deres ord en tid endnu - at Sigrid må "det hele"... omend noget af "det hele" allerede er kategoriseret i kasser på Noas værelse?! :o))
12½ time til I lander i Tirstrup!!! 12½ time til den lange rejse - ikke kun nu, men al den tid I har drømt om Den Tredje, som skulle vise sig at være Sigrid - er slut! 12½ time til jeg får konstateret om jeg huskede lommeletterne! ;o)
Tak for at vi fik lov at følge jer på vej!
Mange klem fra Mette
Kære Anne
STORT velkommen hjem til dig og din familie. Det har været skønt at følge jer på bloggen. tak fordi, jeg måtte kigge med.
Glæder mig til at se en "mor til tre", når vi zoonetræffes næste gang.
Nyd jeres første tid hjemme, mange kh'ere
Anne-Mette
Send en kommentar