Sidste dag med friske billeder

Endelig kan vi skrive om lidt drama.

I går var vi i zoo, det var der ikke meget drama over. Vi så dyr der havde det godt og andre der havde det mindre godt. Men når man ser hvordan kineserne behandler deres medmennesker, så ville det da også være svært underligt om ikke deres dyr i små små bure med betongulv, og hverken læ eller skygge, vand eller mad havde det godt.
Men en hyggelig dag det var det, med larmende karruselture, billig is, dårlig frokost og masser af fred for storby, larm, os og den evige trafik.

I dage endnu en tur ud af byen. Vi tog til De Hvide Skyers Bjerg, var med kabelbane op og skulle gå ned. Ida gik fint, Sigrid i klapvognen og Noa træt i benene blev smidt i MaiTaien og på ryggen af undertegnede.
Ned af bakke, mange kineser på tur, et uopmærksomt øjeblik og jeg rullede ned af bakken og kæmpede for at Noa ikke skulle slå sig.
Blå gul og grøn, bliver dette nok det sidste indlæg med foto, da jeg ved samme lejlighed havde kameraet i hånden og nu er det aldeles kaput.
Selvom jeg har ondt i ben, skulder og side, er det næsten det værste. Tænk alle de billeder vi ikke får nu. Alle dem fra lufthavnene. Sigrids rejse ud af sit fødeland og ind i sit fædreland. Alle de billeder med venner og familie der hilser hende velkommen og alle de billeder vi skal ta’ de næste par dage. Pisse ærgerligt.

Men vi har det heldigvis alle godt. Vi trives med det langsomme liv, vi nyder alle Sigrid. Noa er den eneste der får sine kys gengældt og Ida er den omsorgsfulde storesøster, som ikke bare hjælper os lidt, men er blevet en ressource vi kan trække på. Sigrid nyder at vi er fire der står på hovedet for hende og som alle er faldet pladask for den lille charmetrold med krudt i bagen og glimt i øjet.

I fredags var Henrik væk hele dagen, og pigerne så slet ikke deres far. Ida og Noa var rimelig afklaret med den tilstand, Sigrid virkede upåvirket. Men i søvne tog savnet ved. Hun sov uroligt, og ville kun sove på maven af mig. Når så hun faldt ned på sengen, græd hun og var ked, indtil hun igen lå på maven af mig. En hård nat.

Men ellers sover hun fint. 12 timer om natten, vågner en eller to gange og skal lige mærke os. Er helt klar til at stå op klokken 8.00, hvor hun i sekundet kræver en flaske mælk.
Klokken 11.00 er hun træt igen og sover 2 timer, og så køre hun ellers på til hun falder omkuld kl. 20.00.

Hun spiser godt og meget. Hun spiser alt og er ikke kostfornægter. Hun elsker og behøver sine flasker 2-3 gange om dagen og en til sengetid og hun er egentlig kørende i en ret god spiserytme.

Hun måler 75 cm og vejer 10 kilo. Passer en str. 80 perfekt, men kan faktisk også bruge en 74. Hun kravler når det skal gå stærkt og går når det skal være sjovt. Hun er vild med at bade, men hader at få tøj på.

Hun kan ikke drikke af en kop, kun en med tud men fortrækker en flaske. Hun sutter finger når hun skal sove, savler og har lige fået sin 7. tand.

Vi er fuldstændig vilde med lillesøster Sigrid, alle som en. Hun har lært at sno os, og primadonnaskrigende bliver mindst adlydt af en af os, og gerne flere.

Hvordan skal det da ikke gå?