Guld og ædelstene i mailboksen

De sidste par dage er vores mailboks blevet oversvømmede med skatte fra Kina, vi har fået de mest fantastiske mails fra en af Henriks ”kollegaer” i Guangdong provinsen.

I fredags tikkede der den bedst mail ind, med en masse dejlig og meget brugbare oplysninger om lille Sigrid. De var tiltrængte, især i forhold til hvilke størrelser tøj vi skal medbringe til Kina, men også til at stille vores spirende uro og længsel efter at holde vores alt for savnede lillesøster.

Sigrid er nu 15 måned gammel. Hun måler 73 cm, hvilket må siges at berettige hende til tilnavnet ”lillefisen”. Faktisk er passer det med dels det område hun kommer fra, hvor befolkningen er lavstammet, og er faktisk på cm det samme som Noa målte i den alder, men bedst af alt, så følger Sigrid sin kurve og lige præcis der hvor hun skal være.
Hun vejer 9,5 kilo. GISP tænk hvis hun er velcro-barn og KUN vil bæres! I juni vejede hun 6,6 kilo, og med det nye tal, er hun sprunget et par kurver op og må kunne betegnes som værende buttede. Nu er det jo vinter i Kina,selvom i Shantou bliver det aldrig rigtig vinter, så mon ikke de har vejede hende med 10 lag tøj på. For holdes det samme med hendes brystmål på 44½ cm, så må kiloene jo side meget ulig fordelt i givet fald. Dog viser billederne at hun faktisk godt kunne være på vej mod de mange kilo.

Alligevel tør vi godt sige, at vi skal ha’ de små størrelser tøj med til Kina, 74 burde være mere end nok.

Hovedet udvikler sig fint og helt som det skal og følger også sin kurve.

Sigrid går ikke. Hun er lige begyndt at stå uden hjælp, men sætter sig hurtigt ned med et bump og griner. Hun kan gå med støtte fra en gåstol, men hvem kan ikke det?. Hun er beskrevet som aktiv, hun elsker musik og at kravle rundt til det eller rokke i takt. Og så påstår de at hun har så meget krudt bag i, at hun overhovedet ikke kan side stille i et sekund.

Hun kan sige: Yi som betyder plejer, mama som betyder MOR, JieJie der er storesøster og så siger hun ret konstant Yiyioo som ingen ved hvad betyder, men som får alle andre børn til at grine. Hun vinker farvel, og hun pludrer meget når hun vågner og sidder i sin seng og venter på at komme op.

Hun kan godt li’ at være ude, så vi må hvis se at få sikret haven lidt, så hun kan opholde sig der uden at skulle tøjers,
hun kan li’ at lege med de ældre børn (passer fint med de forventninger de to store har til hende). Hun er god til at lege med sit legetøj, især det med mekanisk lyd, så Henrik købte i lørdags en grøn frø til hende med den mest intense kvækken og så elsker hun opmærksomhed, hvilket vi slet ikke kan vente med at give hende.

Hun beskrives som klog, en pige der ved hvad hun vil, hun forstår hvad der bliver sagt til hende og hun er god til at bruge kropssprog til at gøre opmærksom på hvad hun vil, lyder det ikke meget bekendt når man kender de to vi har i forvejen?

Vi glæder os vildt. Hun lyder så perfekt og vi har befundet os i den syvende himmel over at få den slags oplysninger sådan ud af det blå.

Så her til morgen ville jublen ingen ende ta’ Henrik åbnede sin computer og i mailboksen lå der fire nye små billeder af vores vidunderlige lillesøster.

Hun er helt igennem så skøn som vi regner med. Hun er så fin og så dejlig og vi befinder os i en lykkerus over at det er lige om lidt vi skal møde hende for første gang.

Vi venter stadigvæk på invitationbrevet fra Kina, men AC udviser en aldrig før set optimisme, og påstår ukueligt at vi vil få hende i armene mandag den 14. Januar eller i værst tænkelige tilfælde tirsdag den 15. (endelig dato kender vi først når vi er i Kina). Det betyder at vi skal rejse den 10. Januar, at jeg har 8 arbejdsdage tilbage, at vi skal sove 28 nætter inden vi møder Sigrid og at vi kun lige skal på den anden side af julen og så er det næsten nu.